Velkommen


Velkommen til min blog!

Min blog handler om mad, og jeg håber at jeg kan inspirere andre til at eksperimentere i køkkenet.

Jeg har arbejdet med mad i over 10 år og arbejder i øjeblikket som køkkenassistent på en fantastisk restaurant, hvor alt laves fra bunden.
De fleste af opskriftenerne er mine egne, eller andres som jeg har sat eget præg på.

Jeg eksperimentere tit, det vil sige at jeg laver mange ting som jeg ikke har prøvet før, og finder på retten imens jeg er i gang med den. Det kommer der nogle gange noget sjovt mad ud af, og andre gange - heldigvis for det meste - er det da spiseligt :)

Jeg går ikke i detaljer med opskrifterne, så skriv endelig i kommentarerne hvis der er noget jeg skal uddybe.

Da jeg er meget bevist om at spise fornuftigt (det meste af tiden), vil alle opskrifter være efterfulgt af kcal. udregning pr. 100g. så det er nemt at gå til.

Selvfølgelig vil der også være plads til masser af kage, da det er en af mine helt store laster ;o)

Kom gerne med spørgsmål og kommentarer...

mandag den 8. august 2011

Pangasius filet med grøn kartoffelsalat

Det er ikke tit at vi får fisk selv om jeg elsker det, så i aften vil jeg lave pangasius med kartoffelsalat.

Til min grønne kartoffelsalat bruger jeg følgende:

150g. Skyr 0,1%
10g. sennep
1 bundt dild
1 bundt purløg
1 bundt persille
et par kviste estragon
5 forårsløg
salt, peber og lidt chili.

Normalt bruger jeg frisk chili, men havde ikke lige noget i dag, så det blev et drys stødt chili.






Det hele hakkes og blandes sammen, og så i køleskabet



Kog nogle fine nye danske kartofler, eller brug kartofler fra dagen før. Køl af og skær i passende stykker og vend så forsigtigt i salaten. Jeg tror jeg vil være lidt "uartig" i aften, og komme lidt feta ovenpå til pynt - og ikke mindst himmelsk smag.





Pangasius filletteren dupper jeg med køkkenrulle, og så bliver de paneret i mel, blandet med en masse paprika, karry og lidt salt





De skal steges et par min. på hver sidde.






Kartoffelsalat:  Kcal. pr. 100g. = 66 kcal. (uden feta velogmærket)
Fisken:  Kcal. pr. 100g. = 72 kcal.

Denne ret er billig og meget "sund" :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar